Bøgen i min biotop.

Biotop:

Lysegrøn er bøgen, hør nu kukker...........

Den sang tænker jeg på, når jeg i denne tid er i min biotop. Det er så dejligt med bøgetræet, for her kan man tydligt se årstidens skiften her i landet. Den ændre farve over året, hvilket jeg er meget fasineret af, endda så meget at jeg har valgt den som hækplante på en stor del af vores grund.

I Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard Rosenkilde og Bagger - Folk og Flora 2 (side 7) kan jeg læse om bøg, Fagus silvatica navnet bøg` begyndelse var i 1400, den var oprindelig brugt som en eg med spiselige frugter.

Bøgen indvandrede her til landet mellem ældre og yngre stenalder, men det var først i i jernalderen at bøgen blev skovtræ i Danmark. Dyrehaven i København er en af Danmarks ældste skove (side 7).

Der findes også en Rødbøg (1790) her i landet, den har et rødligt veddet modsat hvidbøgens - avnbøg- lille bøgetræ som blev kaldet rylle i Stevns og Vendsyssel.

Frugten kaldes bog, men på Fyn kaldte man den bognød og på Lolland kaldte man den bøgenød og børnene kaldte den for grisenød. Der er sikkert mange andre navne for den danske bøg, men i denne bog jeg her har fadt i kan jeg læse at bøg indgår i mange stednavne, her tænker jeg bl.a. på Bogens på Mols, vibøge på Als, Bøgvad i Sønderjylland, bøgballe Vejle Amt, Bøgeholt på Lolland, Albøge på Djursland, Bogenæs, Bogø, Bogense og Fruens bøge på Fyn.

I 1800 tallet købte vestjyderne det meste af deres bøgetræ i de midtjydske skov. Det anvendte de til at lave halmstokke, spade-, greb- og skovlskafter, skovlblade, kasteskovle, leskafter og vogne af. På side 10 kan jeg læse, at der også er blevet lavet træsko af bøgetræet.
Der bliver anvendt meget bøgetræ til forskellige arbejdsredskaber, og mulighederne er mange, hen mod slutningen af århundrerets slutning finder bøgen også vej til anvendelse til slagter- og huggeblogge, smørtrug, stole, selvbinderruller, hjulfælge og brænde.

Jeg er født i Silkeborg og har igennem mange år kendt til byens historie, om den aktive handlen med varer der er udsprunget af papirfabrikken og skovene. Det seljede man på pramdrager op langs med Gudenåen, så er det lidt spændende at læse, at produktionen af træsko også kaldet " Bøgesko" blev en meget vigtig indtækt i 1800 endda en stor økonomisk rolle, at man værdisætter skovene efter så og så meget træskotræ og plankerkævler. De fleste træskomagere bor ved Ry, Them og i Silkeborgskovene (Side11).





Her er, hvad jeg lige havde lyst til at komme med set fra en Kulturhistorisk vinkel.