Folk og fauna.
I denne spændende bog fra Rosenkilde og Bagger 1985 Folk og fauna 1 Dansk etnozoologi af V.J. Brøndegaard har jeg på side 144 og 145 læst meget spændende om Bænkebidere. Dette krebsdyr har jeg tidligt haft lidt i fokus på min blog nemlig her .
En bænkenbider er blevet et af de væsner, som jeg har fået et ganske godt kendskab til her i denne grenvalgsperiode. Jeg finder den spændende, den har altid været i mit liv, som en tro følgesvend, for det er et af de dyr, jeg husker noget om fra min tidlig barndom, lige meget hvad der kommer frem fra min errindring fra barndommen, så er bænkebideren der eller murarbejdsmanden, som mine søskende og jeg kaldte den. Nu er vi så ved det centrale for dette indlæg, jeg vil nemlig se, hvilke navne bænkebideren har haft og har igennem tiden.
Bænkebider(1761)= oprindelig et sjællandsk navn.
Murlus(1550)= Et lille blyfarvet ukræ, som har mange ben og holder til i gamle mure.
Kælderorm(1759).
Væggelus(1761) oprindelig et jysk navn.
Skrukketrold(1764)fra norsk måske hørende til skrukke(rynket) , som betegnede en gammel rynket kvinde i år 1700, efter dyrets rynkede udseende.
Æselorm(1772), husæsel(1780)Kælderæsel(1820)udtryk fra sjælland.
Trælus(1863)Udtryk brugt forskellige steder i danmark bl.a.: Sønderjylland, SVjylland, Læsø, midtsjælland, Møn, Falster, Lolland.
Nøgenmette(1800) Sønderjylland.
Murermester(1877) Jylland. Det var jo også dette, mine søskende og jeg kaldte den i ca.1965 i midtjylland, hvilket jeg jo synes er spændende at læse om.
Muremesterlus(1877)Vestjylland, mureorm jylland Mors.
Vægorm(1877) Thy, vægge-og væverpamper læsø, vatter og trævatter brugt ved Blokhus. munkelus Vendsyssel, vatter formentlig et overnaturlig væsen.
Træbille(1877) Marstal.
Bagbille(1877) Ærø,Strynøog træbiller Lyø.
Bænkebilling (1890) Sejerø, Sjælland, Møn, billing lille stump.
Bænkebist(1890) odsherred, bænkelus Hornsherred, grålus Nord/vestsjælland, brødlus vestsjælland, fladlus og ostetyv blev den kaldt i østsjælland.
Tømmerlus (1890) falster, i østlolland blev den kaldt fladlus.
Her kan vi virkelig se, at en bænkebider igennem generationer her i landet har været meget udbredt, og har været med til at blive kaldt mange forskellige navne.
Der står også nævnt, at en bænkebider = er et spøgende øgenavn til den, som bliver siddende f.eks ved et bal.
Bænkebider blev førhen anvendt som et urindrivende middel, tørrede bænkebidere indtoges i (1793) for at uddrive blæresten hos en hest, man stak en bænkebider op i dens urinrør.
I følge bogen er der jo også noget poesi og prosa om bænkebiderne.
Johannes V. Jensen har skrevet om bænkebider."Jeg så dem vandre grublenede over gulvet. De havde et bramfrit udtryk, de syslede indgetogent (tilbagetrukket) med følehornene ligesom et par strikkepinde. Jeg havde respekt for de huslige stilleliv og lod dem i fred".
Knud Wiinstedt skriver også om bænkebideren følgende:"Den sure bænkebider gør- forsøg på snildt at skjule- sin grimme krop ved pludselig- at blive til en kugle".
Ole Sarvig skrev engang:"Spotterne festede i lange nætter,- vrimlende som bænkebidere under en sten".
På dette vedhæftede billed ser man et træ som er i min biotop, der er en revne hvor træeet har del sig for mange år siden. I denne revne var en lille gren, som jeg løftede ,og der under var der mange bænkebider.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home