Småkravl kan være godt kamufleret.

Iagttagelser i min Biotop den 15. april 2006.














På denne træstamme kravler en bænkebider, det er meget typisk, at hvor der er gammelt træ, er der også bænkenbider. Det er et af de dyr, der har været længst på jorden, også før der kom mennesker på jorden kravlede bænkenbiderne rundt i skovbunden (Kilde: En tur i skoven af Henrik Liberkind og Preben Kirkholdt, fra forlaget Klematis 1995 1. oplag side ingen nr. men i starten af bogen).
Jeg trækker noget bark fra et træstykke, og i det rådne træ opdager jeg et aflangt, rødbrunt dyr med masser af ben. Det er en skolopender, som er meget hurtig til at løbe væk. Det opdager jeg, er meget almindeligt for de dyr jeg finder i skovbunden og skoven, at når jeg løfter f.eks. blade, bark, sten så forsvinder de små dyr hurtigt, som om de ikke kan lide lys, og at de søger derhen, hvor der er mørkt og fugtigt.

Denne skolopender som også hedder Lithobius forficatus. En stenskolopender, er almindelig overalt i fugtig skovbund, mellem løv og rådnende træ. Den har 15 par ben, et par ben på hvert kropsled, det bagerste par ben er forlænget og fungerer som følehorn. På dens hoved har den et par kraftige giftkroge, og den kan bevæger sig meget hurtigt med slangeagtige bevægelser. Den jager orme, insektlarver m.m..
Om natten holder den til på fugtige steder og skjuler sig om dagen under løs bark, mellem visne blade, under sten eller nede i jorden. Danmark har 32 arter. (Små dyr i skoven, side 175)