Egetræets og træets bark.
I min biotop er der flere egetræer, og på jorden er der en del agernnødder, som er frugten fra et egetræ. Agernnødderne falder ned i skovbunden, hvor de bliver dækket af blade, der formulder sig og bliver til jord. Når det så bliver forår, spirer nødden måske og bliver til et rigtigt lille egetræ. Det er vigtigt at nødden får frost, for ellers kan den ikke spire, så derfor kan det ikke nøtte noget, at man tager nødden med hjem, og tror man kan få den til at gro. Se også her.
Et egetræ kan her i landet vokse op og blive 25 m. højt, og det er det træ i Danmark, der kan blive aller ældst- faktisk kan det blive over 1000 år.
Der går ca. 120 år, før træet fældes og bruges til tømmer. Hvis man vil bruge træet til at bygge skibe af, skal det være over 175 år gammelt. Vi har for et år siden købt et sæt spisestuemøbler i egetræ som er lavet af 100% massivt egetræ, som altid har været anset som den fineste af alle træsorter. De stærke kvaliteter og majestætiske karakteristika har gjort egetræ til den mest populære træsort gennem tiderne. Anvendt til skibsbyggeri og produktion af jernbaner gennem århundreder, egetræ har bevist sin styrke. Nogle personer vælger også, at de skal begraves i en egetræskiste på grund af dets holdbarhed.
Egestammerne ankommer på lastbiler og togvogne til savværket for videre sortering. Hver egestamme inspiceres individuelt, for at finde den optimale opskæring.Derefter splittes egestammerne op i planker i forskellige standardstørrelser fra 30-74 mm. Plankerne bliver derefter lagt på paller og flyttet til tørrestuerne.
Tørring af egetræet er en vigtig proces i produktionen af egetræsmøbler. Kvaliteten af egetræet er delvist bestemt af denne proces. Der findes idag nye topmoderne tørrestuer som er drevet af et nyttørresystem. En række sensorer sender information om temperatur og luftfugtighed til et computerprogram, der udregner det optimale tørreprogram for planker i de forskellige størrelser.
Når plankerne kommer ud af tørrestuerne, bliver de sorteret og skåret op i forskellige standarder. Alle møbler er produceret efter gamle originale traditioner. I respekt for disse har man introduceret nye maskiner og nye processer for at sikre konstant videreudvikling.
Endelig bliver møblerne samlet efter samme gamle teknikker, hvor der bl.a. bruger trædyvler, der arbejder harmonisk med resten af møblet. Se også her
Tilbage til barken på egetræet, for træer har det som mennesker, de kan blive syge eller komme til skade, hvis der kommer hul i barken kan insekter og svampe trænge ind i træet, og det kan det ikke tåle. Derfor skal man altid passe på træerne og ikke lave skader ved at skære i dem med en kniv eller pille i barken.
På dette billed er der nederst på stammen en stor skramme, den ser ikke så gammel ud, og jeg har set kradsemærker i træet, som jeg tror en kat har lavet. Denne skade ser stor ud, og jeg tror, den bliver svær at rede fra svamp m.m.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home