Naturfag.

Monday, June 05, 2006

Børnemotion i min biotop.(Billederne er 3 mdr. gamle)

Photobucket - Video and Image Hosting

Her leger børnene frit rundt i min biotop, jeg oplever, at de bevæger sig meget.
Der er også sket det, at de falder over en lille gren, men snart er de oppe igen.
Børnene er her i naturen, her har de mulighed for at opleve naturen, som en kilde til æstetiske oplevelser, og som et sted, hvor de kan udfolde deres fantasi.

Når jeg ser disse billeder, der er ca. 3 mdr. gammel, kan jeg se en forskel på, hvordan deres bevægelser har udviklet sig hen over en tid, og det glæder mig meget. Gennem forløbet med at komme i min biotop, har børnene fået mulighed for, at håndtere og få førstehåndsoplevelser i naturen, de har set planter og insekter, fugle og hunde, katte og meget mere. Det har givet dem en naturoplevelse og en viden, så på den måde er de blevet medoplever i deres egen eksperimenterende virksomhed.

Jeg føler - at børnene er blevet godt rustet inden for naturfænomener og teknik, krop og bevægelse. De har fået en mulighed for øve sig i at kunne kategorisere og systematisere omverden, så de derved har opnået erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. De har haft en mulighed for at kunne indgå i et fællesskab, hvor de skal accepter hinanden på trods af forskellige evner og interesser.

De bevæger sig på ujævnt terræn, og bruger alle sanserne, til at se, høre, lugte og mærke de forskellige ting, de finder på biotopen.

Gennem fysiske udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home