Sanserne:

Menneskets sanser er opdelt i primære og sekundære sanser [1],
[1] Gjesing, Gudrun, Kropumulige Unger – kroppen som basis for trivsel og udvikling, forlaget Systime/DHL, 1.udgave, 1. oplag Danmark 1993.

Fra denne bog har jeg læst følgende:

Den vestibulære sans:
Den vestibulære sans sidder i det indre øre, hvor der er tre buegange fyldt med væske. Disse tilpasser sig, alt efter om man læner hovedet frem eller tilbage (til højre eller venstre) op eller ned.
Denne sans sender impulser til hjernen ned langs rygmarven, hvor indtrykkene integreres med andre sanseindtryk. Den sørger for, at vores krop kan holde balancen, og man kan derved orientere sig f.eks. op/ned og foran/bagved.

Den taktile sans:
Taktilsansen består af en masse føleorganer, der sidder overalt i huden og slimhinderne. Der findes flest føleorganer på forsiden af kroppen, da denne skal beskyttes mere end bagsiden af kroppen. Føleorganerne sender impulser gennem nerver i rygmarven til hjernen, som registrer f.eks. varme, kulde, smerte og behagelig eller ubehagelig berøring. Hvis barnet lukker øjnene og får en sten i hånden, bruges den taktile sans, sammen med hukommelsen af, at man før har set og rørt en lignende genstand, til at identificere stenen.. Rigger er en del af barnets hukommelse, og alle oplevelser og erfaringer, som barnet har haft i hverdagens sociale kontakter, hjælper barnet til at genkende stenen uden at se den.

Den kinæstetiske sans:

Denne sans findes overalt i kroppen, i alle muskler, led og sener. Der sendes bud til hjernen gennem følere, der fortæller hvilken stilling, kroppen er i. Gennem disse impulser regulerer man sine bevægelser. Uden denne sans vil barnet ikke kunne få en korrekt kropsbevidsthed.
Et barn, der ofte går ind i ting eller vælter mælken, har ikke en veludviklet kinæstetisk sans. Barnets fornemmelse af egen kraft eller position i forhold til f.eks. en ting er svag.

Børn, der ikke er vant til at bruge kroppen så meget, har ofte ”ubrugte” kroppen, og de har meget brug for at få trænet motorikken, hvor der er plads, så barnet ikke falder over andre eller slår sig.

Den proprioceptive sans:

Denne sans hænger nøje sammen med den kinæstetiske sans, og de arbejder tæt sammen. Hjernen registrerer de impulser, nerverne modtager fra alle led, muskler og sener. Disse reagerer på ændringer som træk og tryk i musklerne, senerne og leddene. Uden dette system skal man tænke over alt, hvad man gør, eksempelvis cykle, gå, løbe og lignende. Denne sans stimuleres ved gentagelse og er aktiv, når barnet har lært noget udenad og ikke længere skal tænke over, hvad det gør.

De sekundære sanser:

Den visuelle sans (synssansen):

Synet kan deles op i to dele, selve øjet som ser, og hjernen som bearbejder afbildningen. Lyset stimulerer nethinden til at sende impulser videre til hjernens visuelle forarbejdningscenter, som sender impulser videre til hjernestammen, Hvor de senere integreres med andre sanser, så vi får et helhedsindtryk.
Synet bliver efterhånden en meget dominerende sans og er en stor hjælp, når der skal indlæres eller kontrolleres nye bevægemønstre. Når et barn ser på andre børn, f.eks. ser dem hoppe, hjælper det ofte barnet til at lære denne bevægelse. Hvis barnet ser sig selv i et spejl, vil det ofte også forsøge nye bevægelser eller ansigtsudtryk.

Barnet kopierer andre, især voksne.


Den auditive sans (høresansen):
Øret opfanger de svingninger, der er i luften, som frembringer lyd. Lyden indgår i næsten alle integrationsprocesser. Disse impulser aktiverer hjernestammen og hjernens vågenhed. Den auditive sans er meget vigtig, når man skal være social. Den hjælper til at få en god kontakt til andre mennesker. Hørelsen er også vigtig, når det gælder indlæring, idet man ofte sætter ord på det man hører. Man forbinder tit lyde med en ting, en person eller et dyr. F.eks. er vov – vov = hund.

Smagssansen:
Smagssansen sidder på tungen, i ganen og i den øverste del af spiserøret. Smagsindtrykkene sendes til mellemhjernen og videre til storhjernens område for smag. Smagssansen kan hjælpe en til at afgøre om det, man putter i munden, er for gammelt eller for dårligt, og man kan derved undgå at blive syg af noget, man spiser. Gennem smag får man forskellige oplysninger og oplevelser. F.eks. appelsiner med nelliger kan smage af jul og jordbær af sommer.

Lugtesansen:
Lugtesansen giver vigtige oplysninger. Lugte kobles sammen med oplevelser, og man kan genkende bestemte lugte / dufte, hvis man har mødt dem tidligere: