Kartoffelfælden dagen efter at den blev sat ud i naturen.

I dag den 20. april 2006 var de 3 største dagplejebørn meget spændte på at komme ud i min have, for vi skulle jo ud og se til den kartoffelfælde, som børnene havde lavet og gravet ned dagen i forvejen se her.

Vi var spændte på at se, hvad der muligvis var i de to fælder, og der var en lille snegl i den ene fælde, og Cecilies ansigtudtryk var sjovt at se, da hun opdagede sneglen.
Mine dagplejebørne er under 2 år, og de har bare fået så meget ud af den aktivitet.
Vi har også læst i Små grønne Fingre af Mette Østergaard fra forlaget Ascheoug, 1. udgave, 1. oplag side 54. Her beskrives også, hvordan man kan lave kartoffelfælden, og de billeder der er i den bog, kunne jeg se, på de kære dagplejebørn at det var noget de kunne genkende. Vi fik en god snak om de billeder. Bagefter gik vi ud i haven, og her så vi vores egen kartoffelfælde igen og igen, så mon ikke sneglen flygter inden i morgen*LOL*.

Det får mig til at tænke på at en oplevelse har tre faser:

1 en oplevelsesfase
2 en undersøgelsesfase
3 en reflektionsfase

Jeg er bevidst om at børns oplevelse i naturen, hvor de har noget konkret materiale(her kartoffelfælden) SÅ GENNEMLEVER DERES OPMÆRKSOMHED TRE FASER, DOG IKKE I SAMME TEMPO, OG IKKE UDEN AT SPRINGE FREM OG TILBAGE UNDERVEJS I PROCESSEN.

Dette har jeg læst om i følgende bog:
Se Her, Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle, af Ulla Fischer og Bent Leicht Madsen, forlaget Børn & Unge, / Pædagogisk Centrum, 2.rev. udgave, 1. oplag, 2001, side 130.