Naturfaget på grenvalg forår 2006 er nu slut.

Naturfaget på grenvalg forår 2006 er nu slut, og til februar 2007 skal vi til eksamen i faget.
Derfor vil der ikke komme den samme mængde naturstof fremover på denne blog, men jeg dropper jo ikke min interesse for livet omkring mig, som jo også består af meget natur. Der vil komme nogle indlæg fremover, men hvilke vil tiden vise?



Her er lige et glimt fra i weekenden, hvor vi alle skulle vise, hvad vi havde arbejdet med. Ikke mindst hvilke aktiviteter vi havde lavet i vores biotop.

Biotop den 11. juni 2006 Det er grønt derude........

Se al den vækst, det er utroligt, hvor meget der er sket i min biotop i de få måneder, jeg har haft grenvalg med naturfaget. Jeg har syntes, det har været meget spændende at følge, det er som om, den lille plet i et hjørne af Esbjerg Nord er blevet passet og holdt øje med, som var det et verdens vidunder. En dejlig lille plet er dette stykke krat med lidt træer og en lysning, hvor der fint kunne spredes et tæppe , så jeg kan fornemme, at det er natur.

Biotop den 11.juni 2006 frodig.

Dato 11.juni 2006 Tid 14.00 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Insekter i luften, grønt,grønt, grønt flot vejr, utrolig meget vækst siden sidst.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Vinden suser lidt, meget fuglefløjt forskellige fuglestemmer fra små fugle, knasen når jeg går i de små kviste og grene, det er så tørt nu.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Frodighed
Pollen.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
Frihed, ro, glæde.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet

Hvad møder jeg der er levende:
Fugle, insekter, cyklister, kat.

Hvad er anderledes siden sidst:
Meget frodigt, utrolig meget vækst.

Hvem har jeg mødt:
Fugle, insekter, cyklister, kat.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig nedTemperaturen 26,5
Gik kl 14.30 samlede planter til at presse.

Glimt af børnenes oplevelser på Midtgård.

Her er der højt til himlen, børnene nyder at være ude i naturen, og de får brugt deres sanser.
De store sten bruger de til at kravle på, og når jeg holder dem i hånden, kan de hoppe ned.
Denne træstub er skøn at sidde på, så skidt med at der er mange brændenælder lige bag ved.
Gederne er spændende at se på, og Rasmus løber stærkt fra det store gamle træ og hen mod bålet.

Børnemotion i min biotop.(Billederne er 3 mdr. gamle)

Her leger børnene frit rundt i min biotop, jeg oplever, at de bevæger sig meget.
Der er også sket det, at de falder over en lille gren, men snart er de oppe igen.
Børnene er her i naturen, her har de mulighed for at opleve naturen, som en kilde til æstetiske oplevelser, og som et sted, hvor de kan udfolde deres fantasi.

Når jeg ser disse billeder, der er ca. 3 mdr. gammel, kan jeg se en forskel på, hvordan deres bevægelser har udviklet sig hen over en tid, og det glæder mig meget. Gennem forløbet med at komme i min biotop, har børnene fået mulighed for, at håndtere og få førstehåndsoplevelser i naturen, de har set planter og insekter, fugle og hunde, katte og meget mere. Det har givet dem en naturoplevelse og en viden, så på den måde er de blevet medoplever i deres egen eksperimenterende virksomhed.

Jeg føler - at børnene er blevet godt rustet inden for naturfænomener og teknik, krop og bevægelse. De har fået en mulighed for øve sig i at kunne kategorisere og systematisere omverden, så de derved har opnået erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. De har haft en mulighed for at kunne indgå i et fællesskab, hvor de skal accepter hinanden på trods af forskellige evner og interesser.

De bevæger sig på ujævnt terræn, og bruger alle sanserne, til at se, høre, lugte og mærke de forskellige ting, de finder på biotopen.

Gennem fysiske udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

Sanserne:

Menneskets sanser er opdelt i primære og sekundære sanser [1],
[1] Gjesing, Gudrun, Kropumulige Unger – kroppen som basis for trivsel og udvikling, forlaget Systime/DHL, 1.udgave, 1. oplag Danmark 1993.

Fra denne bog har jeg læst følgende:

Den vestibulære sans:
Den vestibulære sans sidder i det indre øre, hvor der er tre buegange fyldt med væske. Disse tilpasser sig, alt efter om man læner hovedet frem eller tilbage (til højre eller venstre) op eller ned.
Denne sans sender impulser til hjernen ned langs rygmarven, hvor indtrykkene integreres med andre sanseindtryk. Den sørger for, at vores krop kan holde balancen, og man kan derved orientere sig f.eks. op/ned og foran/bagved.

Den taktile sans:
Taktilsansen består af en masse føleorganer, der sidder overalt i huden og slimhinderne. Der findes flest føleorganer på forsiden af kroppen, da denne skal beskyttes mere end bagsiden af kroppen. Føleorganerne sender impulser gennem nerver i rygmarven til hjernen, som registrer f.eks. varme, kulde, smerte og behagelig eller ubehagelig berøring. Hvis barnet lukker øjnene og får en sten i hånden, bruges den taktile sans, sammen med hukommelsen af, at man før har set og rørt en lignende genstand, til at identificere stenen.. Rigger er en del af barnets hukommelse, og alle oplevelser og erfaringer, som barnet har haft i hverdagens sociale kontakter, hjælper barnet til at genkende stenen uden at se den.

Den kinæstetiske sans:

Denne sans findes overalt i kroppen, i alle muskler, led og sener. Der sendes bud til hjernen gennem følere, der fortæller hvilken stilling, kroppen er i. Gennem disse impulser regulerer man sine bevægelser. Uden denne sans vil barnet ikke kunne få en korrekt kropsbevidsthed.
Et barn, der ofte går ind i ting eller vælter mælken, har ikke en veludviklet kinæstetisk sans. Barnets fornemmelse af egen kraft eller position i forhold til f.eks. en ting er svag.

Børn, der ikke er vant til at bruge kroppen så meget, har ofte ”ubrugte” kroppen, og de har meget brug for at få trænet motorikken, hvor der er plads, så barnet ikke falder over andre eller slår sig.

Den proprioceptive sans:

Denne sans hænger nøje sammen med den kinæstetiske sans, og de arbejder tæt sammen. Hjernen registrerer de impulser, nerverne modtager fra alle led, muskler og sener. Disse reagerer på ændringer som træk og tryk i musklerne, senerne og leddene. Uden dette system skal man tænke over alt, hvad man gør, eksempelvis cykle, gå, løbe og lignende. Denne sans stimuleres ved gentagelse og er aktiv, når barnet har lært noget udenad og ikke længere skal tænke over, hvad det gør.

De sekundære sanser:

Den visuelle sans (synssansen):

Synet kan deles op i to dele, selve øjet som ser, og hjernen som bearbejder afbildningen. Lyset stimulerer nethinden til at sende impulser videre til hjernens visuelle forarbejdningscenter, som sender impulser videre til hjernestammen, Hvor de senere integreres med andre sanser, så vi får et helhedsindtryk.
Synet bliver efterhånden en meget dominerende sans og er en stor hjælp, når der skal indlæres eller kontrolleres nye bevægemønstre. Når et barn ser på andre børn, f.eks. ser dem hoppe, hjælper det ofte barnet til at lære denne bevægelse. Hvis barnet ser sig selv i et spejl, vil det ofte også forsøge nye bevægelser eller ansigtsudtryk.

Barnet kopierer andre, især voksne.


Den auditive sans (høresansen):
Øret opfanger de svingninger, der er i luften, som frembringer lyd. Lyden indgår i næsten alle integrationsprocesser. Disse impulser aktiverer hjernestammen og hjernens vågenhed. Den auditive sans er meget vigtig, når man skal være social. Den hjælper til at få en god kontakt til andre mennesker. Hørelsen er også vigtig, når det gælder indlæring, idet man ofte sætter ord på det man hører. Man forbinder tit lyde med en ting, en person eller et dyr. F.eks. er vov – vov = hund.

Smagssansen:
Smagssansen sidder på tungen, i ganen og i den øverste del af spiserøret. Smagsindtrykkene sendes til mellemhjernen og videre til storhjernens område for smag. Smagssansen kan hjælpe en til at afgøre om det, man putter i munden, er for gammelt eller for dårligt, og man kan derved undgå at blive syg af noget, man spiser. Gennem smag får man forskellige oplysninger og oplevelser. F.eks. appelsiner med nelliger kan smage af jul og jordbær af sommer.

Lugtesansen:
Lugtesansen giver vigtige oplysninger. Lugte kobles sammen med oplevelser, og man kan genkende bestemte lugte / dufte, hvis man har mødt dem tidligere:

Oplevelser fra min biotop:

I min biotop er der mange muligheder for fokusering. Der er dyr og planter i skovbunden, i træerne er der fugle, så er der er en hæk, hvor der boer nogle mennesker bag ved. Ligeledes er der et stort plankehegn, hvor børnene en dag kunne hører, at der var en hund bag ved. På den måde oplever børnene, at der er en hund og mennesker bag ved hegnet, og alligevel er de i naturen. I det fjerne kan de høre toget og bilerne som kører i det fjerne. I perioder kommer der også en helikopter eller et fly hen over min biotop.

Serviceloven er den lov, jeg arbejder ud fra.

Serviceloven:

Jeg har valgt dagplejebørn som målgruppe, derfor vil jeg i mit forløb tage udgangspunkt i servicesloven § 8 og 8 a, som er daginstitutionernes arbejdsgrundlag.

Serviceloven § 8.

Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde, som en integreret del både af kommunens samlede tilbud til børn, samt af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte. Det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder, med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

»§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Jeg har taget de pædagogiske læreplaner med, for at jeg kan se nærmere på "Bekendtgørelser om temaer og mål i pædagogiske læreplaner" i medfør af § 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003.

Her står følgende:

Kapitel 1
Formål og principper for læringen i dagtilbud.

§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens § 8. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er med skabere af. Læringen kan både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering.

Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger.

Læreplaner i dagtilbud:

Læreplaner i dagtilbud:

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud blev indført ved en ændring af lov om social Service 31.marts og trådte i kraft den 1. august 2004. Indførelsen af pædagogiske læreplanner i Danmark kan forstås, som en del af en samfundsmæssig moderniseringsproces, der svarer til forandringer i vore nabolande og i EU(1). Denne globalisering samt den teknologiske udvikling har introduceret begrebet ”Livslang læring”. Denne læring er en udviklingsproces, som kan foregå i alle livets sammenhænge. Dette livsperspektiv indebærer, at også dagplejen i stigende grad ses som et udvikling - og læringssted. Der er opmærksomhed på børns læring på baggrund af dagtilbuddenes særlige traditioner og kvaliteter. De pædagogiske læreplaner skal formuleres lokalt, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til de forskellige interesser i udarbejdelsen ad pædagogiske læreplaner. Her tænkes på børnenes behov for læring, omsorg og udvikling, til institutionerne som en del af et sammenhængende læringssystem, og til dokumentation ad det pædagogiske arbejde, som et grundlag for forældrenes valg af dagtilbud, samt som grundlag for refleksion over pædagogisk praksis. Der skal arbejdes systematisk med læring ud fra 6 temaer, hvor det 5. er Naturen og naturfænomener. Det er den, der er mest relevandt for naturfag.

1 barnets alsidige personlighedsudvikling (Personlige kompetancer).
2 sociale kompetancer.
3 sprog.
4 krop og bevægelse.
5 naturen og naturfænomener.
6 kulturelle udtryksformer og værdier.

I dagplejen er der en fælles pædagogisk læreplan for alle dagplejer i kommunen, og det er forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, der en gang om året skal evaluere og godkende de udarbejde pædagogiske læreplaner for børn i ½ til 2 år. Loven giver et bredt syn på læring, hvor det er det pædagogiske personales opgave at støtte, lede og udfordre børns læring. Her kan jeg se, at børnene ses som med skabere af egen læring, ved at de er undersøgende, aktive og at deres leg tillægges en central betydning for læringen.

Uge 22 på Midtgård.

I denne uge har jeg haft mine 4 dagplejebørn med på Midtgård, vi har været der om dagen, og så er vi gået hjem sidst på eftermiddagen, derefter er børnene blevet hentet af deres forældre.

Her i Esbjerg har vi en beboer- og Aktivitetsgård som kaldes Midtgård, det er et fritidskulturelt tilbud for børn, unge og voksne. Dette betyder at alle er velkomne på gården, det er gratis at komme som gæst på Midtgård, der er altid personale i åbningstiden som er fra kl.9.00 til 17.30 på hverdage- torsdag til kl. 22.00 lørdage og søndage fra kl. 13.00 til 16.30.

Personalet er sammensat af personer med forskellige praktiske/pædagogiske Baggrund. Personalet har ikke opsynspligt overfor dette stedts brugere, så derfor er det vigtigt, at de mennesker, som bruger stedet, kan passe sig selv og kan holde aftaler. Det siger næsten sig selv, at man skal overholde stedets husorden.

Rammerne er et økologisk landbrug med mange forskellige dyr, hvor årstidernes skiften kan ses, og det afspejles i dagligdagens aktiviteter. Det er vigtigt, at man har respekt for dyrene og naturen i området, men det synes jeg giver sig selv. Jeg føler mig meget velkommen der, og stemning på stedet finder jeg god, omgangen med personalet og de andre besøgende finder jeg let.

Jeg har igennem mange år - fra dengang der her var en gammel gård, og da vi fik en ny gård - og så til nu kommet der meget. De børn der igennem årnene har været med migpå Midtgård, de har altid vist en glæde ved at skulle herover.

Der er en labytint, der er lavet af lærketræer, på et af billederne kan i se en dreng Rasmus løbe inde i labyrinten sammen med hans moder- for hun var med til forældre dag torsdag eftermiddag og aften her på Midtgård- det er en duft af lærketræer, og når jeg går inde i denne labyrint, fornemmer jeg lærketræet og dets duft. I denne aktivitet fornemmede jeg, at Rasmus var meget opmærksom og opslugt, denne aktive handling med at løbe i labyrinten, og at det foregik i et konkret materiale, det får mine tanker hen til, det jeg har læst om i "Se Her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle af Ulla Fischer og Bent Leicht Madsen, forlaget Børn og Unge/pædagogisk Centrum. 2001, 2.rev.udgave side 115".

Biotop den 2. juni 2006.

Dato 2.juni 2006 Tid 7.45 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Det er blevet grønt og kommet flere blomster. En død mus.Insekter, fluer, bænkebidder.Biller.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Et tog i det fjerne, biler, en hund. Fugle.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
En frisk skovlugt.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
At det er dejligt at være ude i naturen, og en ro og klar til at gå hjem og begynde mit arbejde.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Et bøgeblad. Har samlet mig mod efter jeg så på Charlottes blog, at de havde spist og tygget på bøgeblade, og jeg fandt, det var en god oplevelse.

Hvad møder jeg, der er levende:
Biller, insekter, fugle, hund.

Hvad er anderledes siden sidst:.
Det er fint vejr, alt er grønt, flot lysegrønt og sommerligt.

Hvem har jeg mødt:
Biller, insekter, fugle, hund.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen 11.3 `C jeg fandt en død mus og at der var flere forskellige blomster der er sprunget ud.

Glimt fra min biotop den 2. juni 2006.

Nu er vi i den første sommermåned, og det kan vi se her i min biotop, det er blevet så dejligt grønt, og der er kommet flere forskellige blomster.

Der er glimt af perleløg og gul valmue. Der er også en bregne som står flot rank og en død mus, der her har mistet noget af hovedet. Jeg tror, det er en fugl, der har hakket i den døde mus, for der er ikke spor af en kat omkring fundet.