Udplantningstid.

Her er en edderkop, to snegle , dejlige børn og søde små planter og en "fotograf".

Snegle fra min biotop.

Snegle fra min biotop.
Originally uploaded by mrskarin913.

Her er en meget almindelig havesnegl, som jeg har fundet 3 af på min biotop.

(Cepaea hortensis) havesneglens udbredelse er Midt - og Vesteuropa,
Den er meget almindelig på fugtige steder her i landet, i åbne skove, haver, parker osv..der er mange eksemplarer som er ensfarvet gule til det røde, andre er stribede.

Dens størrelse er ca. 15 til 22 mm bred og 15 til 16 mm høj.

Så kom den frem.

Så kom den frem.
Originally uploaded by mrskarin913.

Så kom edderkoppen frem.

Så er vi på naturlegepladsen, som ikke er mange meter fra mit biotop område.

Vi er nu klar til foto. Ligeledes fik vi også set, at de ca. 10 heste, der er på nabogården, blev lukket ud på fold. Hvilket jeg finder, er et dejligt syn,især når de løber i fuld fart ud på marken.

Vi har også ledt efter edderkopper, men de er ikke så aktive endnu ,hvilket jeg tror ,skyldes at temperaturen ikke er så højt oppe.

Planter der gror i min biotop, idag søndag den 23. april.

Så er der kommet flere planter op, jeg har taget flere billeder idag, så jeg kan studere den lidt nærmere her i de følgende dage, men her er lige et udsnit af den.

På hat med mosset.Fund i min biotop i dag.

Denne hat er hjemmehæklet, og jeg tror at et barn for langggggggggg tid siden, har glemt denne beklædningsgenstand, for nu er der groet mos på den.
Jeg kunne ikke lige med det samme se, det oprindeligt havde været en hue.

Dødningebille fra min biotop.

Dødningebille fra min biotop.
Originally uploaded by mrskarin913.

Her er en stor bille med 6 ben og 2 følehorn, jeg har fundet den i min biotop, og studeret den grundigt for at sætte den ud igen.

Den er i familie med Skyggebiller, som også hedder Tenebrionidae.

denne dødningebille er udbredt i mellemeuropa og har en længde på 22-28 mm. den kan man finde fra april måned til hen på efteråret.

Der står i min naturfører bog fra lademanns Dyr og vækster fra 1974, fra Lademansforlag at denne dødningebille endda kan leve i menneskeboliger, hvor den gemmer sig om dagen i kældre, under gulve m.m. dens laver lever også de samme steder.

Her er nogle af de smådyr jeg fandt i min biotop i dag Søndag den 23. april.

I dag fandt jeg flere forskellige snegle, på forskellige levesteder i min biotop, hvilket jeg fandt meget spændende. Det var begyndt at gå mig lidt på, at jeg ikke kunne finde flere forskellige arter af dyr, som lever i min biotop.

Jeg ville gerne have fundet og fotograferet nogle spindere. Ligeledes flere forskellige edderkopper og deres net, med hensynet til at finde spindelvæv, så har jeg ikke kunne finde nogle på min biotop, hvilket bestemt undre mig, måske det er temperaturen, der er skyld i det , det må jeg lige underøge, engang hvor jeg har bedre tid.

Biotop søndag den 23. april 2006.

Dato Søndag den 23.april 2006 Tid 8.30 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
En solsort, andre småfugle, biller bænkenbiddere, regnorm.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Biler i det fjerne, fuglefløjt heste og kl. 9.30. kirkeklokkerne

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Frisk luft og tør skovbund.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
Uro for jeg mangler nogle insekter og biller, til beskrivelse af dyrelivet i min biotop, jeg kan ikke finde nogle edderkoppe spind - hvilket giver mig en uro eller en iritiation over, at det ikke lige er der, og igennem måneden har jeg ledt efter dette.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
En solsort, andre småfugle, biller bænkenbidere, regnorm.
En dødningebille med 6 ben og 2 følehorn.

Hvad er anderledes siden sidst:
Stilhed det er jo søndag morgen. Indtil kl 2.30 så startede kirkeklokkerne.

Hvem har jeg mødt:
En solsort, andre småfugle, biller bænkenbiddere, regnorm.
En dødningebille med 6 ben og 2 følehorn. En fodgænger.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen er 13.2 ´c.
Gik igen kl. 9.45.

Kartoffelfælden dagen efter at den blev sat ud i naturen.

I dag den 20. april 2006 var de 3 største dagplejebørn meget spændte på at komme ud i min have, for vi skulle jo ud og se til den kartoffelfælde, som børnene havde lavet og gravet ned dagen i forvejen se her.

Vi var spændte på at se, hvad der muligvis var i de to fælder, og der var en lille snegl i den ene fælde, og Cecilies ansigtudtryk var sjovt at se, da hun opdagede sneglen.
Mine dagplejebørne er under 2 år, og de har bare fået så meget ud af den aktivitet.
Vi har også læst i Små grønne Fingre af Mette Østergaard fra forlaget Ascheoug, 1. udgave, 1. oplag side 54. Her beskrives også, hvordan man kan lave kartoffelfælden, og de billeder der er i den bog, kunne jeg se, på de kære dagplejebørn at det var noget de kunne genkende. Vi fik en god snak om de billeder. Bagefter gik vi ud i haven, og her så vi vores egen kartoffelfælde igen og igen, så mon ikke sneglen flygter inden i morgen*LOL*.

Det får mig til at tænke på at en oplevelse har tre faser:

1 en oplevelsesfase
2 en undersøgelsesfase
3 en reflektionsfase

Jeg er bevidst om at børns oplevelse i naturen, hvor de har noget konkret materiale(her kartoffelfælden) SÅ GENNEMLEVER DERES OPMÆRKSOMHED TRE FASER, DOG IKKE I SAMME TEMPO, OG IKKE UDEN AT SPRINGE FREM OG TILBAGE UNDERVEJS I PROCESSEN.

Dette har jeg læst om i følgende bog:
Se Her, Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle, af Ulla Fischer og Bent Leicht Madsen, forlaget Børn & Unge, / Pædagogisk Centrum, 2.rev. udgave, 1. oplag, 2001, side 130.

Vild rose vokser i min biotop.

Vild rose vokser i min biotop.
Originally uploaded by mrskarin913.

Denne plante er en vild rose og vokser flittigt i min biotop .
Den er flere forskellige steder og breder sig hurtigt. Jer er spændt på hvilken farve dens blomster kommer med, og det er noget af det, som jeg vil følge nøje i den nærmeste tid.

Mælkebøtte i min biotop april 2006.

Mælkebøtte i min biotop april 2006.
Originally uploaded by mrskarin913.

Denne slags mælkebøtte er der en del af i min biotop.Den bliver også kaldt løvetand på grund af bladenes form.

Mælkebøtten er med i den store kurveblomst familie, den har pælerod, som går over i en lang jordstængel.

Mælkebøtte har været anvendt som lægeurt, den virker stimulerende på nyrernes og leverens funktioner, og så har derfor været anvendt i vanddrivende og mavestyrkende øjemed. (Politikens Florabog)

Det er sådan, at man kan også bruge de unge friske blade til salat. De smager forøvrigt fortræffeligtganske udmærket og er sundt.

Min biotop den 19. april 2006.

Dato 19. april Tid 10.30 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Vinden blæser, bladene bevæger sig over skovbunden, tørskovbund.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Fugle, biler i det fjerne, børn der snakker og leger.
Et tog.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Tør skovbund.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
En anderledes oplevelse, at have fem børn med så er mine sanser skærpet for at bevarer overblikket.
Jeg fordyber mig ikke som jeg ofte har gjort.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
Fugle og mennesker.

.Hvad er anderledes siden sidst:
5 børn er med, medbragt kurve, lupper, skovle af plastik og jern, kamera m.m.

Hvem har jeg mødt:
Forbipasserende en del stavgænger, cyklister, knallertfører, en hund og heste samt fugle og insekter

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen 10,9´C vi gik 11,30 i dag var Julie, Kristian, Cecilie, Matilde og Rasmus med Solen skinnede, og de fem børn legede i skovbunden og samlede jord og blade i deres kurve inden vi gik hjem.

I dag sættes to kartoffelfælder i naturen.

Efter en ide fra Ida se her besluttede jeg, at dagens natur aktivitet med mine dagplejebørn skulle være kartoffelfælder. Nu er vi spændte på, at følge dem de næste par dage.

En Biotop er god til at sikre et naturforløb i pædagogisk arbejde.

Det lille barn lærer mere gennem de første leve år end resten af livet, det er her barnet skal blive et helt menneske, fra at være 100 % afhængige af mor, far og andre voksne, til gennem udvikling og læring, at blive en kompetent og mindre afhængige af voksne. Drivkraften i denne udvikling er barnets nysgerrighed, forestillingsevne og fysiske udvikling.

Jeg finder, det meget vigtigt at barnet får mulighed for i denne aldersgruppe, som jeg til daglig arbejder med de 0 til 3 årlige, at lærer gennem de gøremål og den kommunikation der er i hverdagen. Idet jeg ser, at det er i de tidligere erfaringer, som barnet danner, der er med til at give en baggrund for dets kommunikation og senere sproget.

Barnet bruger sine erfaringer i sit liv til at danne forestillingsbilleder (her tænker jeg også på, at barnet danner et indre billede), og de erfaringer vil barnet afprøve i forhold til omgivelserne.


Da jeg har erfaringer med, at hvis små børn skal have en meningsfuld kommunikation i en her og nu situation, så kræver det, at jeg som voksne kan være nærværende, indlevende og også konkret, samt sørge for at aflæse det lille barns signaler og fagter. For i forhold til min inddragelse af så små børn i min biotop og naturfagsprojekt, er det virkelig med den viden i baghovedet, da jeg har forsøgt at være lyttende, iagttagende, bestemt også nysgerrig efter hvad barnet var i gang med eller forsøgte at udtrykke og kommunikere. Min erfaring er, at der næsten altid er en ide med det barnet gør, og meget ofte hænger det sammen med, noget barnet lige har oplevet eller måske har oplevet dagen før.

De aktiviteter - jeg har lavet med børnene i min biotop - har været overskuelige, enkle og meningsfulde for barnet. Jeg har faktisk gentaget denne aktivitet over flere gange, for at give det lille barn mulighed for at kunne følge med i, hvad det enkelte barn har oplevet, og derved hvilken læring barnet har fået. Det er noget, jeg har pivoteret højt for at mine dagplejebørn kan få fornemmelsen for den proces med, at man som barn er med til at iagttage et område over en periode og på forskellige årstider.
Lugte til jorden, prøve at rode i bladene, og se de små spirer, børnene lærer at passe på dem, så de kan vokse op. Vi vil følge nogle af de små spirer, og se hvilke der vokser op. Det vil sikkert være blandt de oplevelser, der bliver hængende i et barns erindringen, som noget dejligt og varmt, som man har oplevet sammen med en voksen.

Under denne proces har barnet haft mulighed for at føle på jorden, bladene grenene, om det var glat? Ru, vådt, tyndt kan det gå i stykker? Lugter det? Er det grønt? jeg blev ved imens barnets koncentreration var der, og fik på den måde en fælles oplevelse med det enkelte lille barn.


Jeg har bevidst lavet aktiviteterne meget overskuelige, enkle og meningsfulde for barnet, og så har jeg faktisk gentaget denne aktivitet over flere gange, for at give det lille barn mulighed for at kunne følge med i, hvad det enkelte barn har oplevet, og derved hvilken læring barnet har fået. Det er noget, jeg har pivoteret højt for mine dagplejebørn, at de kunne få fornemmelsen for den proces med, at man som barn er med til at værne om naturen og at passe på de forskellige vækster og dyr, der lever i vores fri natur. Jeg tror, at det er blandt de oplevelser, der bliver hængende i et barns erindringen, som noget dejligt og varmt, som man har oplevet sammen med en voksen.

Noget af det jeg også fandt vigtigt, var at sørge for at inddrage forældrene, ved at jeg fortalte dem om, hvad jeg havde gang i af aktivitet for deres barn, for at de havde mulighed for at følge op på emnet, med at snakke med deres barn og det at være i naturen m.m..

Jeg har også haft børnene med på biblioteket for at hente bøger, der var på de 0-3 årliges stadie. Det er ikke meget, der er skrevet til så små børn, men jeg fandt alligevel noget anvendeligt. Disse bøger er blevet anvendt til højtlæsning, og til at starte med at snakke om planter, også hvad man skal værne om, og i det hele taget på hvilken måde ,vi kan passe på de små planter, som er i vores natur.

I denne bogen (af, Se det spire af Ralf Efraimsson side 7 og 8. Høst og Søns Forlag København 1977), har jeg læst for børnene, og jeg har vist dem billederne. Da vi i naturfaget også er igang med bogen (Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Tomas Edlev. Munksgaard Danmark, København 2004) så har jeg jo bestemt anvendt den meget set i forhold til, at jeg som den voksne og ansvarlige for dagens aktiviteter, har kunne se et godt formål med at kunne anvende og kombinere de daglige aktiviteter med børnene, og min viden fra mit studie.

Egetræets og træets bark.

I min biotop er der flere egetræer, og på jorden er der en del agernnødder, som er frugten fra et egetræ. Agernnødderne falder ned i skovbunden, hvor de bliver dækket af blade, der formulder sig og bliver til jord. Når det så bliver forår, spirer nødden måske og bliver til et rigtigt lille egetræ. Det er vigtigt at nødden får frost, for ellers kan den ikke spire, så derfor kan det ikke nøtte noget, at man tager nødden med hjem, og tror man kan få den til at gro. Se også her.

Et egetræ kan her i landet vokse op og blive 25 m. højt, og det er det træ i Danmark, der kan blive aller ældst- faktisk kan det blive over 1000 år.

Der går ca. 120 år, før træet fældes og bruges til tømmer. Hvis man vil bruge træet til at bygge skibe af, skal det være over 175 år gammelt. Vi har for et år siden købt et sæt spisestuemøbler i egetræ som er lavet af 100% massivt egetræ, som altid har været anset som den fineste af alle træsorter. De stærke kvaliteter og majestætiske karakteristika har gjort egetræ til den mest populære træsort gennem tiderne. Anvendt til skibsbyggeri og produktion af jernbaner gennem århundreder, egetræ har bevist sin styrke. Nogle personer vælger også, at de skal begraves i en egetræskiste på grund af dets holdbarhed.

Egestammerne ankommer på lastbiler og togvogne til savværket for videre sortering. Hver egestamme inspiceres individuelt, for at finde den optimale opskæring.Derefter splittes egestammerne op i planker i forskellige standardstørrelser fra 30-74 mm. Plankerne bliver derefter lagt på paller og flyttet til tørrestuerne.

Tørring af egetræet er en vigtig proces i produktionen af egetræsmøbler. Kvaliteten af egetræet er delvist bestemt af denne proces. Der findes idag nye topmoderne tørrestuer som er drevet af et nyttørresystem. En række sensorer sender information om temperatur og luftfugtighed til et computerprogram, der udregner det optimale tørreprogram for planker i de forskellige størrelser.

Når plankerne kommer ud af tørrestuerne, bliver de sorteret og skåret op i forskellige standarder. Alle møbler er produceret efter gamle originale traditioner. I respekt for disse har man introduceret nye maskiner og nye processer for at sikre konstant videreudvikling.

Endelig bliver møblerne samlet efter samme gamle teknikker, hvor der bl.a. bruger trædyvler, der arbejder harmonisk med resten af møblet. Se også her

Tilbage til barken på egetræet, for træer har det som mennesker, de kan blive syge eller komme til skade, hvis der kommer hul i barken kan insekter og svampe trænge ind i træet, og det kan det ikke tåle. Derfor skal man altid passe på træerne og ikke lave skader ved at skære i dem med en kniv eller pille i barken.

På dette billed er der nederst på stammen en stor skramme, den ser ikke så gammel ud, og jeg har set kradsemærker i træet, som jeg tror en kat har lavet. Denne skade ser stor ud, og jeg tror, den bliver svær at rede fra svamp m.m.

Lige før min biotops træer og alt den anden vækst springer ud.

Her er flere glimt fra mit besøg påskelørdag i min biotop. Jeg fornemmer, at nu springer bøgetræerne snart ud, og de gamle egetræer følger efter.

I dag søndag er det næsten som om at jeg kan se knopperne snart åbner sig på træernes grene.

Nu kl. 12.16 er temperaturen uden for mit hus 15. 5 ´c, så er det jeg lige tænker:"Hvad laver jeg ved computeren".

Så må der lige slukkes for computeren, og derefter ud.......................................ja det vil jeg.

Forskellige glimt fra et tilfældigt øjeblik i min biotop lørdag den 15. april 2006.

Forskellige glimt fra mit ophold i min biotop, med kamera, papir og pen, samt kurv og skovl så ikke at glæmme god tid. For det er vigtigt, hvis man skal gå lidt i dybden med småkravlet, for de er hurtige til at smutte væk.
Her kan du se mine notater.

Biotop iagttagelser.

Når jeg roder i jorden, så finder jeg også regnorme, og det er jeg glad for. Det skal ses i lyset af, at jeg ved, at regnorme er meget vigtige for vores natur. Regnormen spiser døde blade og laver dem om til muld, den graver lange gange i jorden, som så giver luft til træernes rødder, som vi jo ved, at det har de godt af, for så kan træerne jo ånde. Det har træerne brug for ellers dør de.
En regnorm har et hoved, en mund, et hjerte og en tarm på samme måde, som vi mennesker har.
(Kilde: En tur i skoven af Henrik Liberkind og Preben Kirkholdt, fra forlaget Klematis 1995 1. oplag side ingen nr. men i starten af bogen). Ligesom sneglene er en regnorm tvekønnet. Hvilket betyder, at de både er han og hun på samme tid, og det har den fordel at to regnorme, der møder hinanden kan parre sig, hvis de vil. Der skal altid to regnorme til at parre sig, selv om den både er en han og en hun.

Regnorme er leddelte og lever i gange i fugtig jord, under løv og mos. Spiser døde plantedele og organisk stof i jorden. De tåler ikke dagslys eller udtørring, ånder gennem huden og drukner ikke i vand. De kønsmodne dyr har et bælte, et opsvulmet parti om kroppen på den første tredjedel, hvor ægkokonerne dannes. Ca. 20 arter i Danmark. (Små dyr i skoven, Gyldendal)Skovregnorm, Lúmbricus rubéllus, 10-12 cm lang. De større arter regnorme lever dels af de organiske stoffer i jorden, dels visne blade, som de trækker lidt ned i deres gange. Deres ekskrementer, der består af jord, ses ofte på jordoverfladen. (Hvad finder jeg i skoven, Politikkens Naturbibliotek)

Småkravl kan være godt kamufleret.

Iagttagelser i min Biotop den 15. april 2006.














På denne træstamme kravler en bænkebider, det er meget typisk, at hvor der er gammelt træ, er der også bænkenbider. Det er et af de dyr, der har været længst på jorden, også før der kom mennesker på jorden kravlede bænkenbiderne rundt i skovbunden (Kilde: En tur i skoven af Henrik Liberkind og Preben Kirkholdt, fra forlaget Klematis 1995 1. oplag side ingen nr. men i starten af bogen).
Jeg trækker noget bark fra et træstykke, og i det rådne træ opdager jeg et aflangt, rødbrunt dyr med masser af ben. Det er en skolopender, som er meget hurtig til at løbe væk. Det opdager jeg, er meget almindeligt for de dyr jeg finder i skovbunden og skoven, at når jeg løfter f.eks. blade, bark, sten så forsvinder de små dyr hurtigt, som om de ikke kan lide lys, og at de søger derhen, hvor der er mørkt og fugtigt.

Denne skolopender som også hedder Lithobius forficatus. En stenskolopender, er almindelig overalt i fugtig skovbund, mellem løv og rådnende træ. Den har 15 par ben, et par ben på hvert kropsled, det bagerste par ben er forlænget og fungerer som følehorn. På dens hoved har den et par kraftige giftkroge, og den kan bevæger sig meget hurtigt med slangeagtige bevægelser. Den jager orme, insektlarver m.m..
Om natten holder den til på fugtige steder og skjuler sig om dagen under løs bark, mellem visne blade, under sten eller nede i jorden. Danmark har 32 arter. (Små dyr i skoven, side 175)

Papir, skovl og en kurv er med mig i min biotop.

Så skal der noteres ,og mine sanser skal vækkes og gøre nytte, her i dette fine vejr påskelørdag i Esbjerg.
Solen er fremme, og billedet viser også min skygge, nå nu skal der undersøges og iagttages.......

Dyrespor i min biotop den 15. april2006.

Denne fjer fandt jeg på skovbunden, og så er det jeg er interesseret i hvilket dyr, den er fra?

Jeg tror det er en fugl, der har tabt den, for der er ikke tegn på kamp eller ej heller andre fjer, så den stammer nok ikke fra det helt store drama, men et er sikkert, det er et dyrespor.

Natteroderi i min biotop søndag morgen.

Dato 16. april 2006. Tid 05.00(det er korrekt temmelig tidligt så god morgen for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Mørke og en lygte på stien.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Intet indtil kl. bliver 05,10 for så sker der noget, det er som om at fuglene vågner, for nu begynder fuglene at synge, især solsorten, det er de små fugle, der nu er i gang. Og i løbet af de næste 10 min. Skifter fuglene tonearter, som om de kommunikerer. Det får mig til at tænke på, at hvalerne kan kommunikerer ved lyde i vandet, men en fugl? Har den evne til at kommunikerer? Jeg har jo før set fugle i bur, der kan sige forskellige ting, men her er der jo tale om fugle i naturen? Nå jeg vender tilbage til nuet.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Fugtighed.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
Ro/stilhed/ En spænding ved at være på opdagelse.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
Pludselig en del fugle.

Hvad er anderledes siden sidst:
Mørket, roen og at nu lysner det meget langsomt.

Hvem har jeg mødt:
Ingen. Uudover småfugle.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen 7,0´C.Jeg var der alene og gik hjem kl. 05.20. En oplevelse rigere, så nu skal det blive dejligt med noget morgente 

Påskelørdag i min biotop.

Dato 15.april 2006. Tid 15.30 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Solen skinner, en tør skovbund, 2 ryttere komme på stien, en mand på en scooter, en nærmest selvlysende sommerfugl, fugle som solsorten, gråspurve og jeg tror det var mejse. En humlebi.fluer.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Fuglene, biler i det fjerne, snak/samtale bag plankeværket, toget.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Skovbunden, jorden.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
En tilfredshed og at have god tid.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
En humlebi, 2 ryttere komme på stien, en mand på en scooter, en nærmest selvlysende sommerfugl, fugle som solsorten, gråspurve og jeg tror det var mejse. En humlebi, fluer. Orme.

Hvad er anderledes siden sidst:
Temperaturen, humlebien, sommerfuglen, fluerne, stemmer bag plankeværket fra mennesker og ikke mindst var det tydeligt at fuglenes fløjt var mere talstærkt og kraftigt.Småkravlet og ormene myrerne som var godt i gang.Jeg havde utrolig god tid og den brugte jeg med glæde flittigt.

Hvem har jeg mødt:
Jogger. 2 ryttere komme på stien, en mand på en scooter, en nærmest selvlysende sommerfugl, fugle som solsorten, gråspurve og jeg tror det var mejse. En humlebi.fluer. Orme.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen 11,8´C
Jeg var alene derovre medbragt skovl, balje kamera og mine papir til at skrive ned på, og ikke mindst har jeg god tid, hvilket så bliver brugt til mange gode iagttagelser og at lede efter småkravl. Det undre mig, at jeg ikke fandt spindelvæv, men det har måske noget med temperaturen at gøre for de edderkopper jeg fandt var ved og på træstammer, og de kom kun frem når jeg åbnede for barken m.m.
Jeg løftede en sten og fandt en orm og andre små småkravl derunder.
Jeg gik hjem efter 50 min. Jeg følte, at jeg nu havde en del materialer og oplevelser til mit naturfag, og det er jo ikke så ringe på en påskelørdag.

Tegninger af iagttagelser fra min biotop.

Jeg har i en uge været uden mit kamera, hvilket har fået mig til at tegne lidt, så her er tegningerne fra min biotop af nogle af mine iagttagelser.

Skitsetegning af min biotop den 14. april 2006.

Her er min biotop, som jeg glæder mig til at se blive mere grøn, nu hvor temperaturen er på vej op, vil jeg med glæde følge det hele bliver lidt grønnere.

Min biotop den 14. april 2006.

Dato 14. april 2006. Tid kl. 15.15 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen.
Solskin, blade der bevæger sig . Mærker at nu er det forår, grøde i luften alt stortrives.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Fugle- biler og et tog,Blade der raslerVinden suser.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Jord- en frisk vind- fugtige blade.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
En ro afslappelse og en fordybelse.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
En cyklist, en hund, fugle bl.a. en skovskade.

Hvad er anderledes siden sidst.
Temperaturen, set småkravl i skovbunden.Vinden..Hvem har jeg mødt:En cyklist, en hund, fugle bl.a. en skovskade.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen 11.5´C. Jeg var der alene og tegnede min biotop op på en skitse,og jeg gik videre kl 16 efter et afslappet ophold, hvor mine sanser blev brugte.

Min biotop ved aftentide, mandag den 10. april 2006.

Dato 10. april 2006. Tid kl. 20.40 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Vi er i skumringen, solen er langt nede, der er fugle i trætoppene.Det er bl.a. solsorte, gråspurve.Der er kommet vintergækker op igennem nogle grene som her har dækket jorden. Det samme er der sket med nogle påskeliljer.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Fuglesang.Biler i det fjerne.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
Skovbunden, som er fugtig.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
En ro og også en god fornemmelse, at stå her i mellem overgangen imellem lyset og mørket og bare lade tiden ”rinde”.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg, der er levende:
Fugle og en kat.
En voksen der er ude at jogge.

Hvad er anderledes siden sidst:
Tidspunket, fornemmelsen af foråret, og et liv i skovbunden som jeg har længtes efter..

Hvem har jeg mødt:
Fugle, en kat og en jogger.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned:
Temperaturen er 5.1 C.
Jeg gik hjem kl. 20.50.

Jeg har ikke mit kamera med i denne uge, da min datter har lånt det med til Spanien, så mine iagtagelser i denne uge bliver uden fotos. Måske kommer der en lille tegning i stedet.

Min Biotop den 3. april 2006.

Dato3. april 06 Tid 10.10 for mine iagttagelser i min biotop.

Hvad ser jeg:(Synssansen)
Lyset er stærkere og mere klart. Der er kommet store hvide skyer på lyseblå himmel.Gråspurve og solsorte i hver sit træ.

Hvad hører jeg:(Høresansen)
Biler i det fjerne. Forskellige fuglelyde.

Hvad lugter jeg(Lugtesansen)
En frisk luft og skovbunden.

Hvad føler jeg:(Følesansen)
Ro og fred.

Hvad smager jeg:(Smagesansen)
Intet.

Hvad møder jeg der er levende:
Fugle.

Hvad er anderledes siden sidst:
Himlens farve og skyerne - det får min biotop til at virke mere klar og lun..Hvem har jeg mødt:
Fugle.

Hvad er der, som jeg vil noter yderlig ned.
Gik igen kl. 10.10 Temperaturen 6,1´C Jeg var der alene.

Mink på Ebsjerg Fiskeri og Søfartsmuseum.

Vi fik bl.a. mulighed for at se sælerne blive fodret, og så kunne vi gå lidt rundt og se på de andre aktiviteter og udstillede materialer. Jeg kan godt lide at komme der, og har igennem årene været med til at støtte dette museum, som er selvejende.

Der blev for 16 år siden mulighed for at tegne et familiemedlemskab, og for et beskedent beløb kunne familien komme, og gå som de havde lyst og mulighed til. Der blev en gang om året udsendt en flot bog, som beskrev det forrrige års aktiviteter for museet, og ligeledes de aktiviteter der var og er på Esbjerg Havn. Denne bog blev givet til dem der støttede museet, og solgt til andre interesserede.

Denne dag fandt jeg minken meget interessant, og benyttede muligheden for at tage nogle billeder af en mink,så her i de forskellige farver, dog mangler jeg et foto af en sort.

Da minken lever i vores natur, håber jeg at finde spor af den i min biotop. For jeg har sidste år set spor i min have efter den, da min biotop er lige bag ved min hæk, så burde muligheden være der.

Undervisning i naturfag på grenvalg den 31. marts 2006.

Så er vores naturfagsgrenhold nået til, at vi skulle have undervisning på Fiskeri og søfartsmuseet her i Esbjerg.

Det var meget spændende, og gode rammer for at kunne modtage den optimale undervisning. Der blev fortalt og undervist af Ida Guldager, og så fik vi også lov til, at have det "naturlige"i hænderne. Det var meget spændende, og der blev gået til arbejdet med stor interesse - for tiden løb al for hurtigt, og det er jo gode tegn*LOL*