Individuel opgave:
Pædagogiske/didaktiske overvejelser som jeg her gør mig tanker, om inden jeg begynder at lave aktiviteter med min målgruppe.
Biotopen har jeg også anvendt til et sted, hvor børnene på egen hånd kan tage initiativ til leg og fordybelse, og jeg har også brugt min biotop til et mere målrettet sted, hvor det er mig, der har planlagt hvilke aktiviteter, vi denne dag skulle lave.
Jeg har med børn fra 1 til 2 år.
Et normal barns motoriske udvikling følger et helt bestemt mønster, hvor alle menneskebørn stort set udvikler sig ens. Her tænker jeg på at løfte hovedet, trille, kravle, stå, gå pludre, bruge hænderne, fornemme rytme. Denne udvikling er den tidlig grundmotorik, den er fælles for alle børn, den skal ikke læres, barnet kan selv. ( Relevant litteratur/teori er
Børn og motorik af Anne Brodersen og Bente Pedersen, forlaget Børn og Unge og Kropumulige unger af Gudrun Gjesing, forlaget Systime/DHL).Da barnet også er et socialt væsen, som lige fra fødslen kalder på omgivelsernes opmærksomhed, er det op til omgivelserne at give barnet mulighed for at lære nogle grundlege, som jeg mener, er godt for barnets grundmotorik. Jeg skal, som den voksne sørge for nogle spændende og stimulerende legemiljøer, så jeg kan bidrage bl.a. til barnets motoriske udvikling og give barnet mulighed for at udvikle både den sansemotoriske, den kropslige og den sociale side.
Det er vigtigt, at jeg finder nogle spændende og stimulerende legemiljøer, der passer til barnets/børnenes udvikling, samt at huske at give børnene tid til at lege. Det med fred til at lege mener jeg er vigtigt, for det giver børnene mulighed til at øve sig i de nye bevægelser og i det tempo, de finder det passende. Der skal mange gentagelser til hos de små børn, jeg har i min dagpleje. Det er vigtigt, at jeg er bevidst omkring dette behov, for det lille barn er på hårdt arbejde, når barnet er i gang med at opnå nye færdigheder. Når jeg nævner færdigheder, er det også fordi, de ikke har en regelbunden rækkefølge, de tilegner sig disse, men barnet/børnene er faktisk afhængig af en undervisning, da de har brug for en læring samt at drivkraften kommer udefra. Det gør så, at disse færdigheder ikke er fælles for alle børn.
Gennem leg tilegner et barn nogle automatiske brvægelsesmønstre, det vil sige, at en bevægelse bliver automatiseret, og det betyder, at den kan udføres, uden at man tænker over det. Når så bevægelsen er blevet automatiseret, så er den altid funktionel for barnet.
Det er min rolle at indgå aktivt, når det er muligt og nødvendigt, for jeg mener, hvis børn er overladt til sig selv, bliver deres leg for det meste til noget de kender i forvejen. Her kan jeg så komme på banen med nye forslag til lege, der skaber en mulighed for læring og en udvikling.
Det første jeg vil lave af udelege i min biotop er inden for den
Motorisk-sundhedsmæssig vinkel.Balance er noget alle børn bruger meget tid på, jeg finder det er vigtigt, at børn får mulighed for at opnå gode balance færdigheder. For når børnene øver balance f.eks. ved at gå på et bræt, eller stå på et ben, så øver de en funktion bestående af ligevægtssansen, følesansen, stillingssansen og synet. De fleste børn vil gerne være med til lege, der træner disse sanser. Derfor hoppede børnene og jeg under bøgetræet, så de kunne mærke vinden fra bladenes bevægelser, dufte forårsduften og bare lege. det er også med til at træne labyrintsansen. Det barn, der ikke kunne hoppe, trillede i de tørre blade og havde det dejligt. Drengene prøvede at klatre i et træ, og der blev slået et par kolbøtter ved hjælp af mig.
Jeg synes, at skoven har mange muligheder for, at børn kan komme til at lege især balancelege, og derved give barnet mulighed for læring.
De
Musisk-æstetisk vinkel har jeg valgt, da børnene efterhånden har opnået en færdighed med hensyn til at genkende lyde.
Det har jeg opdaget ved, at de under fri leg i haven helt præcis kan genkende lyde fra stien, luften m.m., og her kan barnet sige:"Toget", "Biler","Knallert, "pipper"(fugle) "Vov" (Hund). Det gør så, at jeg får respons på de ord, som de har lært at kende igennem deres tid hos mig . Et par af børnene ser på mig, når der f.eks. kommer en flyvemaskine, barnet peger op i luften og siger:"Flyver", når de kan dette, så kan de også modtage læring ved at lege i skoven. Derved synes jeg, at det nytter noget at starte tidligt med børnene.
Vi sidder på et tæppe i skovbunden, under et stort bøgetræ vores sanser bliver brugt, vi synger "Lille Peter ederkop" flere gange, "Hør den lille stær" den må vi ha`igen, igen (Her har vi den igen, gentagelser det er det børn vil have). Vi sidder stille og lytter til fuglene, bladenes raslen og vinden. Vi oplever at mærke, når der går en termikbobel op i luften, så fornemmer vi vinden, der er stille - børnene lytter utroligt, 3 så små børn er bare stille på en gang.
Vi snakker om bladenes farver, kommer blade i en gammel telefonbog, koncentrationen er ovre den er kort i den alder, men der kommer en ny dag i morgen, så vi går hjem fra biotoppen.
Jeg har lavet, de her lege igennem flere dage og flere gange, men en leg som kan høre under flere af aktiviteter i skovens forslag er "Kimsleg", som bl.a. giver børnene følgende: Kims legene udvikler hukommelsen, skærper barnets opmærksomhed, fornemmelse for forskellige størrelser.
Det er bedst for børnene, hvis vi sidder samlet på tæppet, og at der ikke er andet der forstyrer barnets opmærksomhed. Her tænker jeg på andet legetøj, end det jeg har valgt at have under tørreklædet. Her har jeg taget en lille kogle og en stor kogle, et grønt æble og et rødt æble lidt legetøj som hammer og sav.
Børnene har mulighed for, at begynde at lære at vente på det bliver deres tur og skal til at lære regler. de er jo under 2 år men det går bedre endjeg kunne forvente med hensyn til at dele og skiftes til at prøve.
Jeg giver børnene mulighed for at udvikle deres selvværd, at de kan føle sig betydningsfulde ,og at de bliver respekteret. Når jeg giver børnene mulighed for stille og rolig at opnå nye færdigheder, så har jeg stillet nogle krav og forventninger til dem, jeg har holdt mig til simple aktiviteter og sørget for en enkelthed, så børnene kan opnå en tro på, at de kan og vil.
Her er børnene med til kimslegen, hvor jeg kommer et tørklæde over de effekter jeg har med, og så skal børnene efter tur huske på, hvilke ting der var under tørklædet. Jeg startede med få ting og prøvede med lidt flere, det gik godt børnenes interesse var bedre, end jeg havde forventet.
Jeg synes, det er vigtigt for børnene at komme uden for institutionen/dagplejen, at børnene selv kunne være med til at huske få enkele ting, børn har i sig en indbygget stræben efter at undersøge, opleve og gøre nogle opdagelser. Det er vigtigt, at jeg ikke er belærende, men at jeg er med - oplevende, med- undersøgende og med - undrende, og ud fra dette så kan jeg deltage aktivt med børnene( Se Her! Om bøens opmærksomhed og pædagogens rolle, af Ulla fischer og Bent Leicht Madsen, forlaget Børn og Unge, pædagogisk centrum, 2001, side7).
Her er glimt fra vores balanceleg med at gå på et træbrædt, og stå på et ben samt hoppe. De forkellige stykker kartoner blev først brugt til, at se om der kom nogle dyr og insekter på, hvilket der også kom, det var den gule farve der tiltrak flest. Senere brugte børnene kartonet til at komme kogler på og jord fra deres skovle. det er børnenes eget initiativ og det er jo også sådan det skal være. Her i biotoppen er der masser af plads, ujævnt terræn og gode klatretræer.her er højt til himlen og rige muligheder for at udfordre kroppens formåen.
Børn husker og lærer bedre, hvis de har sanserne og kroppen med og det mener jeg, virkelig de får her i biotoppen, hvor de oplever noget, der er anderledes end hjemme i stuen.
Den lille pige, som lige er blevet et år, øvede sig i at komme komme op med to hænder og derefter med en hånd. Hun kom fra kravlende stilling til siddende stilling og omvendt. Hun brugte også det med at tage hænderne både fremad, til siderne og bagud. Jeg fornemmede , at hun godt kunne lide at være med i skoven.
